”Vores fokus skulle ligge på nuet, vi skulle fokusere på hinanden”

På Göteborg Film Festival skal studerende fra filmskolerne i Danmark, Norge og Sverige vise os alle resultaterne af det, de har arbejdet sammen om på kryds og tværs af de nordiske grænser. Men selvom en pitchrunde foran et internationalt branchepublikum måske nok giver svedige håndflader, har det aldrig været kernen i NORD. I hvert fald ikke hvis man spørger Nawa Al-ani fra Den Danske Filmskole, Yousra Said fra Stockholms Konstnärlige Högskola og Ingvild Dahlgren fra Den Norske Filmskole. De har været en del af NORD siden projektets begyndelse, og her kan du læse om, hvad de tager med sig videre, når nu projektet og deres uddannelser er ved vejs ende.

Nu varer det ikke længe. Om få uger skal studerende fra Den Danske Filmskole, Den Norske Filmskole og Stockholms Konstnärliga Högskola (SKH) konfrontere en virkelighed, som har hængt over dem siden 2022.

For på Göteborg Film Festival kulminerer NORD, når grupper af studerende på tværs af de tre institutioner træder op foran et branchepublikum og pitcher de projekter, som de har udviklet sammen. Og det kan lyde en anelse skæbnesvangert. Som en finale om man vil. Men det er det egentlig ikke. For selvom pitchrunden er et målbart og håndgribeligt foreløbigt resultat af det innovative forløb, så skal kimen til projektets grundlæggende og blivende værdi findes et andet sted.

Nye kreative fællesskaber

Det er ikke mange uger siden, at to lærere fra Den Danske Filmskole og Den Norske Filmskole mødtes en forblæst aften i kantinen ude på Filmskolen i København. Her udvekslede de nogle af de perspektiver og erfaringer, som de anså for særligt vigtige i det forløb, som de hver især havde ført deres studerende igennem.

Og for både Josefine Kirkeskov og Lilja Ingolfsdottir gjaldt det, at NORD havde vist dem værdien af faciliteringen af det frie og generøse kreative rum. Alene det at de studerende har kunnet lære hinanden at kende på en måde, der ikke var bundet op på en præstation og på den måde vende sig mod nye kreative fællesskaber har været øjenåbnende.

For begge lærere har gennem forløbet fået øjnene op for, at man formår at forløse en større kreativitet, når der er mindre på spil. Og at åbne og frie kreative processer er et ubetinget gode for det færdige produkt.

Og det lyder jo meget godt alt sammen. Men hvordan ser det ud fra de studerendes perspektiv? Er blikket på det pan-nordiske kreative fællesskab lige så positivt? Og hvordan føles det, at projektet nu er ved at være ved vejs ende?

En rød tråd gennem uddannelsen

Til at svare på de spørgsmål, har vi allieret os med Yousra Said fra SKH, Ingvild Dahlgren fra Den Norske Filmskole og Nawa Al-ani fra Den Danske Filmskole. For dem alle gælder det, at NORD har løbet som en rød tråd i deres uddannelser.

For Yousra, Ingvild og Nawa har været med i NORD fra starten. Og starten på NORD var også starten på deres tid på filmskolerne. Så ikke nok med at de skulle lære deres medstuderende at kend, så måtte de også rejse på kryds og tværs af nordiske grænser for at møde nye studerende fra de andre skoler.

”Det var meget første skoledags-agtigt,” siger Ingvild Dahlgren om den første NORD-workshop, som lå i København tilbage i 2022.

”Vi skulle først og fremmest mødes som mennesker, og så talte vi jo selvfølgelig om film. Men det var ud fra et generelt perspektiv om, hvorfor vi gerne vil sige noget om verden."

Det er klart, at forløbet ændrede karakter i løbet af de efterfølgende workshops i både Stockholm og i Norge. Men det var ideen fra starten, at forudsætningen for samarbejdet var, at de studerende opbyggede tillid til hinanden og lærte hinanden at kende på måder, som var fritaget det pres, der ulmer ude på skolerne. Yousra Said stemmer i:

”Jeg husker, at vi også skulle lave en eller anden brainstorm i Norge med alle mulige papirlapper, og det var tydeligt, at det skulle være meget legende. Vi fik at vide, at det ikke var planen, at det skulle resultere i noget produkt. Og det har jo på en eller anden måde alligevel hængt over vores hoveder, at vi skulle pitche noget en dag. Men det skulle vi ligesom prøve at vægre os imod. Man skulle ikke tænke så langt.”

”Hvad er det her?”

Og det var vist også nogle lettere forvirrede filmskolestuderende, der mødtes til de forskellige workshops dengang. Ude på skolerne går hverdagen nemlig hurtigt. De studerende indgår i projekter på tværs af faglinjer og årgange, og det er et miljø, som bærer præg af, at ambitionerne for projekterne er høje, og at folk arbejder seriøst og målrettet.

Og det er også derfor, at ugelange rejser til andre nordiske filmskoler og rundkredslege ikke altid var lige velkomment. Og det var ikke altid lige let at gennemskue, hvad det skulle føre til. Som Yousra Said forklarer:

”Hver gang vi sås, spurgte alle ’skal vi pitche?’ og ’hvad skal det her blive til?’. Men vi fik hele tiden at vide, at vores fokus skulle ligge på nuet, at vi skulle fokusere på hinanden, og ikke tænke på, hvad det skulle blive til.”

Den udlægning af Nawa Al-ani enig i:
”I starten tror jeg, vi var mange, der tænkte: ’hvad er det her?’ Der var meget forvirring i starten, hvor folk ikke vidste, hvad konceptet var. Og jeg tror virkelig, det tog lang tid for min hjerne at forstå det. ’Nå, vi skal bare lære hinanden at kende?’ Vi skulle ikke gå i produktionsmode, som er en helt anden måde at være i et rum på.”

”Og det tror jeg står i kontrast til det, man ellers lavede,” supplerer Ingvild Dahlgren. ”For man kommer ind fra at have været i en produktion, hvor det hele er hektisk, og det også betyder meget for en. Og så kommer man ind, og der er sat en uge af, men man ved ikke helt, hvad man skal med den. Så jeg har først forstået, hvor fedt det var, at man bare skulle lære hinanden at kende, efter jeg er blevet færdig på skolen.”

Tryghed på den anden side

Og det er da også slående, at alle tre filmskolestuderende er helt enige om forløbets udbytte. For selvom pitchrunden på Göteborg Film Festival er spændende, og at alle studerende ser frem til den med forhåbning og tilbageholdt åndedræt, så skal det egentlige resultat af det årelange forløb findes et andet sted.

Dels har de studerende formået at skabe nogle rum, som har adskilt sig markant fra de kreative arbejdsfællesskaber, man går ind i på skolerne. Ingvilds gruppe er eksempelvis udgjort af en manusforfatter, en producer og seks instruktører, og det kunne jo aldrig lade sig gøre i skoleregi. Og gruppen havde da også bange anelser i starten:

”Vi startede bare med at tænke, hvordan kan det her ikke blive en katastrofe. Men vi er endt med at udvikle noget, som vi er blevet sindssygt glade for. Og jeg har fået kontakt til seks andre instruktører på en måde, jeg ikke har gjort før, fordi vi nettop skal skabe noget sammen.Så resultatet for mig er i virkeligheden det rum, vi har skabt, hvor vi mødes jævnligt og taler om det vi står i. Og når man er vant til at sidde med det kreative ansvar alene, føles det som en
anderledes og meget generøs variation.”

Nawa Al-ani er producer, og det er ikke overraskende et andet aspekt ved forløbet, som skinner igennem for hende:
”For mig er der virkelig en værdi i at komme ud i en branche, hvor man kender andre fra Norden. Nu bliver det måske lidt meget fra et producerperspektiv, men hvis vi skal finansiere noget - og det skal vi jo - hvor vi er afhængige af nordisk finansiering, så ved jeg, at jeg har nogle kontakter, jeg kan hive fat i. Så det har skabt et trygt netværk, hvor man har fået ansigt på de forskellige lande. Og det tror jeg virkelig er noget, vi kan bruge på den anden side af skolen.”

Nu mangler så bare det endelige punktum. Eller foreløbigt endelige punktum. For der er god grund til at tro, at NORD har skabt et varigt aftryk. For nuværende skal de studerende dog rent faktisk tænke på pitchrunden og ikke på nuet eller relationen. Kan de det?

”Det har faktisk været svært at arbejde på et konkret projekt, fordi man har været så optaget af at udvikle relationerne. Nu er man landet i et projekt, og det nærmer sig, og man mødes pludseligt meget på zoom,” siger Yousra Said.

Hvad relationerne har skabt grobund for, må vi vente et par uger med at se, når NORD indtager scenen i Göteborg. Vi glæder os.

OM NORD – New Nordic Voices

Nord er et ambitiøst samarbejdsprojekt mellem filmskolerne i Danmark, Sverige og Norge, støttet af A.P. Møller Fonden. Samarbejdet er initieret i foråret 2022 af Den Danske Filmskole, og løber i første omgang over en treårig udviklingsperiode frem til efteråret 2024, med den klare forventning at skabe et blivende samarbejde på tværs af de tre filmskoler og på sigt med de øvrige filmskoler i resten af Norden.
Projektet har til formål at fremme nye, stærke nordiske fortællere og består således af møder mellem studerende fra de tre skolers manuskript-, producer- og instruktørlinje. Hvert møde består af undervisnings- og udviklingsworkshops samt et gennemgående seminar under overskriften ’Nordisk Tænketank,’ hvor en bred vifte af inviterede oplægsholdere fra forskellige fagfelter som litteratur, kunst, film, forskning og politik hver gang bidrager til at skærpe diskussionen og forståelsen af den nordiske kultur og samtid.

Projektet har bestået af følgende:
• NORD I: Workshop og Nordisk Tænketank I: København, efterår 2022
• NORD II: Workshop og Nordisk Tænketank II: Lillehammer, forår 2023
• NORD III: Workshop og Nordisk Tænketank III: Stockholm, efterår 2023
• NORD IIII: Konceptudvikling: København, forår 2024
• NORD IIIII: Præsentation, Göteborg Film Festival, januar 2025