I mange henseender er Victor Breum et mønstereksempel på en dimittend fra Filmskolens animationslinje og DADIU. Han har altid interesseret sig for spildesign, hans første soloprojekter ligger over ti år tilbage, og da han pitchede afgangsprojektet ’Mind Diver’ inde hos Det Danske Filminstitut, blev der kvitteret med en ordentlig pose udviklingspenge. Med den kunne han efterfølgende stifte virksomheden Indoor Sunglasses med sit hold.
”Vi fik de penge, og så startede vi, og så var der først en honeymoon-periode, hvor alt var fedt. Vi havde alle de penge, kunne udbetale løn til os selv og arbejde med projektet. Vi blev også nomineret til nogle priser.”
Det kunne have været den historie, som Victor Breum lagde vejen forbi Filmskolen for at fortælle om efter han blev dimittend i 2022. Solstrålehistorien. Og Victor Breum har generaliebladet til, at man nemt kunne tro, at det var sådan det gik. Det var det bare ikke. Det gør det jo sjældent.
For mørke skyer trak inde over branchen. Op til Victors afgang i 2022 havde der ellers været jubelår med en enorm opmærksomhed og massive investeringer. Men kort efter ramte krisen, og den gør stadig ondt.
”Jeg mener, at der var et 80% dyk i investeringer generelt. Og der er rigtig mange studier, der er lukket indenfor de sidste år. Og tusinder og atter tusinder er blevet fyret på verdensplan. Det ville jeg jo gerne have vidst. Men det ville de fleste jo.”
Så selvom Victor Breum havde en følelse af, at hans uddannelse egentlig havde rustet ham godt til mødet med branchen, er der bare ting, man ikke kan forberede sig på. Her er man i stedet nødt til at være agil og kunne sadle om, når det er nødvendigt. Og det var det for Victor Breum og holdet bag Indoor Sunglasses. Nødvendigt. Til dels i hvert fald.
”Et projekt som vores, som er lidt artsy og lidt niche er jo det første, der ryger. Og vi ramte et sted, hvor vi ligesom løb tør for penge, og skulle gentænke en masse ting. Og da vi igen søgte DFI, fik vi lidt mindre end det, vi gerne ville have, men vi kunne lægge en ny plan. Og så lærte vi mere om det at drive et firma frem for at drive et projekt.”
Jeg mener, at der var et 80% dyk i investeringer generelt. Og der er rigtig mange studier, der er lukket indenfor de sidste år. Og tusinder og atter tusinder er blevet fyret på verdensplan. Det ville jeg jo gerne have vidst. Men det ville de fleste jo.
Victor Breum
Heldigvis for Victor Breum havde han sin baggrund fra animationslinjen og DADIU med sig. Og det samme gælder i øvrigt for næsten alle hos Indoor Sunglasses.
”Vi har meget samme sprog,” som Victor formulerer det.
For på sin uddannelse blev han trænet i at lede et hold, og når man er leder, er man også den, der sidder med hullerne mellem andres opgaver. Man agerer bagstopper. Og derfor er det for længst blevet hverdag for Victor at sidde med et væld af forskellige opgaver på én dag, når ting falder midt imellem stolene.
”Bare i dag har jeg siddet med kontrakter til at starte med. Og så har jeg også kodet noget konkret småtteri inde i spilet. Og det skift er jeg blevet meget vant til.”
Så da nettet strammede til om projektet, måtte Victor Breum trække på den fleksibilitet og sammen med resten af holdet udstikke en ny strategisk retning for den lille virksomhed.
”Efter det skiftede vi for alvor over til: ’Okay, hvad kan vi også finde af kontraktarbejde for andre, og hvor kan vi ellers søge penge’. Vi begyndte på en VR-pitch til Meta, begyndte at tænke meget bredere, at tænke i næste projekter. Og det har vi så arbejdet med siden. Nu laver vi børnespil for et andet dansk spilfirma. Og så har vi jo så fået produktionsstøtten til ’Mind Diver’. Så vi kan gøre det færdigt.”
Så de klarer skærene i Indoor Sunglasses. Og det skyldes ikke mindst Victor Breums evne til at have mange hatte på og at holde mange ting i luften på én gang. Og ifølge Victor er det også en uvurderlig egenskab i en branche i stormvejr, og det peger ifølge ham mod et større skred, der er i gang – ikke bare i spil, men i hele underholdningsindustrien.
”Det har vist sig, at de store hold er ret uholdbare. I blandingen af, hvor mange spil, der kommer ud lige nu og hvor mange der får dem på Steam, så kan et lillebitte hold få præcis lige så meget succes som et gigantisk.”
Teknologiske udviklinger og strømlinede processer har medført, at man ikke længere behøver at have millioner i ryggen og et kæmpe hold med sig for at skabe et spil, der appellerer til mange mennesker. Samtidig udkommer der et væld af spil, og adgangen til platforme som Steam er ikke længere forbeholdt en udvalgt skare. Konkurrenceforholdene har udjævnet sig.
”Og det gør jo bare, at det går dårligere for de størrelseslag, hvor der er tusinder af ansatte. Ja, selv for dem på 50. Og det er bare benhård forretning.”
Det er ikke kun i spilbranchen, at man efterspørger omkostningseffektive og slankere løsninger. Og jo mere, du eksponerer dig overfor teknologi, des bedre. For man ser en tendens til at innovatører og branchens frontløbere får mere og mere indflydelse. Og det er man bestemt ikke blind for hos Indoor Sunglasses.
”Det er jo selvfølgeligt ærgerligt for de store spil, men det er også en stor mulighed og et spændende perspektiv, at de små har så meget at skulle have sagt. Vi er seks mennesker hos os. Men vi går også og afmåler, hvor længe folk skal være på projektet, og om vi også skal oprette flere små ting. For jo flere skud, du har i bøssen, jo flere muligheder har man for, at det kan lykkes. Jeg taler meget forretning nu, men det bliver man nødt til, når man prøver at skabe en bæredygtig forretning, hvor man laver det, man gerne vil.”
Det bedste netværk er ens venner. Så det handler virkelig om, at man lærer ens medstuderende at kende. For det er dem, man kommer til at få mest ud af. Dem, man udvikler sig sammen med
Victor Breum
Og det er jo sagens kerne. At lave det, man brænder for. Og derfor er der heller ingen frustration at spore hos Victor Breum over ofte at måtte fjerne sig fra det kreative, fra materialet, og forholde sig til alt det forretningsmæssige.
”Det er en del af det,” siger han. Og i den bedste af alle verdener, var der bare en, der kom med en stor pose penge og sagde ”værsgo”, nu kan du bare gå amok i kreative udfoldelser. Men sådan fungerer det ikke. Og selvom læringskurven har været stejl, forklarer Victor Breum, at han ikke ville være alt det forretningsmæssige foruden. For det har tvunget ham til at komme tættere på at forstå, hvad det er, der får folk til at købe et spil, og hvad der gør dem glade for at spille det.
Men krisen har haft den indvirken på den danske spilbranche, at den er blevet mindre risikovillig og mere rettet mod det, der sælger. Og det er ikke overraskende frustrerende for én som Victor Breum, der har så høje ambitioner på vegne af mediet som kunstform.
”Pladsen til det, der ikke sælger, ikke er bredt og sikkert, den er meget lille. Og når risikovilligheden er så lille, bliver meget af outputtet også ret tilbageskuende. Og det gør måske, at spilbranchen ikke har så mange kunstneriske tænder som andre brancher, der er mindre markedsbaserede. Tankegangen går på at lave underholdning. Og det er fint, intet ondt om det, men det er totalt underrepræsenteret at have noget, der har andre ambitioner.”
Hvad gør man så som nyuddannet, hvis man gerne vil begge dele?
”Der er ikke ét godt svar. Man må lære spillet og så fastholde nerven og ideen om at bringe noget nyt. At holde fast i det. For man ender nemt i et syrebad, hvor man får fjernet det hele. Samtidig med at man må lære gamet, hvordan man får funding, og hvordan markedet fungerer. Og der er faktisk huller. Der bliver lavet virkelig fremragende ting, som folk også kan leve af.”
Selvom det kan lyde voldsomt med en sådan krise i branchen, den globale vel og mærke, understreger Victor Breum, at spilbranchen er befolket af mange meget hjælpsomme og venlige mennesker. Og måske, siger han, knytter det sig også til mediets historiske rolle som outsider.
”Så er der måske lidt en glæde over, at andre også bare synes, at det er et fedt medie. Så hvis andre deler ens passion for mediet og håndværk, så er der rigtig mange, der gerne vil snakke med én. Det er virkelig utroligt, hvem jeg har kunnet skrive til og spørge: ’Hej, vil du snakke med mig i en halv time?’ Og så siger de bare ’Yes’. Og det kan altså være en, der lige har udgivet en gigantisk verdenssucces. Folk vil gerne hjælpe.”
Og derfor opfordrer Victor Breum også kommende dimittender til at opsøge og opdyrke et netværk. For det handler om at dyrke relationerne, hvis man skal have et meningsfuldt samarbejde op og køre. Victor Breum nærer nemlig en stærk tro på, at man skal gøre ting kollektivt, og derfor er alle seks kræfter i Indoor Sunglasses en del af ejerkredsen. For hvis alle har ejerskab, går folk også mere ind i det, siger han.
”Det bedste netværk er ens venner. Så det handler virkelig om, at man lærer ens medstuderende at kende. For det er dem, man kommer til at få mest ud af. Dem, man udvikler sig sammen med.”
DADIU er stiftet i 2005 af Den Danske Filmskole og en række andre universitetsuddannelser og kunstskoler på tværs af landet. I dag udgøres samarbejdet af 10 uddannelsesinstitutioner.
Hvert efterår samles omkring 100 studerende, herunder studerende fra Filmskolens animationslinje, i et fælles semester med tværfaglige undervisning- og udviklingsforløb, som afsluttes med en længere spilproduktion.
Se mere på www.dadiu.dk