Det er helt afgørende, at vi forholder os til spørgsmålet om troværdighed i vor tids polariserende mediebillede med deepfakes og kunstig intelligens. For hvem og hvad kan vi efterhånden stole på? Og hvilken rolle kan og bør filmkunsten spille i den kontekst? Det er brede spørgsmål, som der måske ikke gives noget entydigt svar på.
Men panelet på Filmskolen gjorde da et hæderligt forsøg.
Det særlige ved formatet, som Tereza Šimíková har arrangeret og tilrettelagt, er selve symposieformen. For ved at lade de deltagende interviewe hinanden, kommer man tættere på deres respektive praksisser, og risikoen for standardiserede svar og overfladiske indrømmelser bliver mindre, end hvis det havde været en udenforstående.
Den rumænske guldpalmevinder, Cristian Mungiu, talte for eksempel med biografaktuelle Kaouther Ben Hania (Fire Døtre) om at give et personligt perspektiv på store politiske og historiske problemstillinger.
Og tidligere direktør for Sundance Film Festival, Tabitha Jackson, talte også med Kaouther Ben Hania om at skildre de skæbner, som ellers aldrig er blevet fortalt.
Og så snakkede Emmy-vindende Kirsten Johnson (‘Dick Johnson is Dead’, ‘Cameraperson’) med den kontroversielle Ra’anan Alexandrowicz om, hvordan vi som beskuere interagerer med visuelle fortællinger.
Og videokunstner Yuri Ancarani fortalte, hvordan selv banale hverdagsaspekter kan blive mytiske størrelser, så snart man retter kameralinsen mod dem.
Og det gav mening. For fælles for alle de medvirkende er, at de arbejder i de flydende grænselande mellem dokumentar og fiktion.
Og så nægter de alle at lade sig drukne i strømmen af misinformation, og sammen med dem opfordrer vi filmbranchen til at udfordre status quo og give nye bud på det, der gør film troværdige, risikovillige og relevante.
Tak for besøget! Og tak til alle, der kom forbi.