Din fortælling er meget mere end ét format - det handler om at skabe synergier mellem forskellige formater. Bliv klogere på, hvordan du forfiner din historie og forløser dens fulde potentiale på tværs af alle platforme, så du i sidste ende kan låse op for nye dimensioner og øget publikumsengagement. Kurset er en to-dages workshop i metoden 360 Narrative Design and Transmedia Strategy for særligt udvalgte deltagere fra Sverige og Danmark.
Her vil Kurt McClung guide jer gennem både dynamisk idéudvikling og udvælgelsen af et kerneteam, som er skåret sådan til, at det åbner sig op mod transmedial IP-udvikling på tværs af videospil, tv, film og SOME-platforme. Den gennemprøvede metode er både effektiv og giver manuskriptforfattere, instruktører, kreative producenter og marketing leads mulighed for at forfine deres vision og effektivt kommunikere kernen af deres projekter til interessenter helt fra de tidligste stadier.
European Writers Club/Film i Skåne afholder denne workshop i samarbejde med Den Danske Filmskole og M:brane.
Workshoppen undervises på engelsk.
Dag 1: Din kreative signatur
Dag 2: Din transmedie-strategi
En grundig introduktion til en metode for tilpasningen af kreative koncepter til forskellige former for indholdsudvikling. Med en formfuldendt transmedievision af dit koncept er du bedre i stand til at definere formatet helt fra det indledende manuskript og til færdigt webindhold skabt af influencers og fans.
Workshoppen er for forfattere, spildesignere, instruktører, showrunners, kreative indholdsproducenter og alle, der skaber originalt indhold eller tilpasninger og er nysgerrige på metoder til multiplatform historiefortælling. Deltagere vil lære at forene kreativt talent og deres vision på tværs af adskillige medieplatforme.
Send en kort motivation, CV og en kort synopsis af det projekt, dit hold ønsker at udvikle senest d. 30. april. For danske ansøgere, der søger støtte ved DFI, er deadlinen d. 1. april.
Ansøgningsmaterialet skal være skrevet på engelsk.
Send din ansøgning via følgende link.
8 projekter udvælges gennem et open call. Hvert projekt skal have mindst én forfatter og én producer. Halvdelen af holdene er fra Danmark, mens den anden halvdel vil være fra Sverige.
Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer, som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen.
Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000 og næste ansøgningsfrist er den 1. april 2025. Læs mere her.
Svenske filmskabere bedes ansøge rettidigt efter retningslinjerne for kompetenceudvikling ved det Svenske Filminstitut.