Episodeforfatter til TV-serier

Har du en ambition om at blive episodeforfatter? Eller har du måske allerede prøvet at være episodeforfatter og ønsker at styrke dine færdigheder og blive mere sikker på genrer og samarbejde og selve skriveprocessen? Vi gentager succesen og tilbyder dig endnu engang muligheden for at komme med på kurset Episodeforfatter til TV-serier.

Program:

Kurset løber over 4 workshops på hver 3 hele dage. Der er en måned mellem hver workshop, hvor der vil være en større skriveopgave. På den sidste workshop vil der være mulighed for, at man kan pitche sig selv over for tv-stationer og tv-serie producenter.

Hvad lærer du?

Med erfarne undervisere som Nikolaj Scherfig og Iben Albinus samt gæstelærere vil du få mulighed for at dygtiggøre dig og udvide din horisont inden for episodeforfatterfaget.

Du vil gennem dramaturgisk undervisning og praktiske øvelser, samt case gennemgang, lære at skrive episoder til tv-serier indenfor forskellige genrer. Undervisningen vil fokusere på forskellige aspekter af episodeforfatterens rolle, herunder opbygning af plot, karakterudvikling, genrekendskab, sceneskrivning og samarbejdet i et forfatterrum.

Hvem er kurset for?

Alle med skriveerfaring, der har en ambition om at blive episodeforfatter eller som allerede har spæde erfaringer som episodeforfatter, og gerne vil blive mere sikker i et forfatterrum.

Datoer

04-06. Oktober 2024
08-10. November 2024
17-19. Januar 2025
01-03. Marts 2025

Alle dage 09:00-16:00

Ansøgningsproces

Ved tilmelding skal du vedlægge en motiveret ansøgning og CV. Ansøgning sendes til efteruddannelsen@filmskolen.dk.
Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen.
Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000.

Læs mere.

For yderligere spørgsmål, kontakt

Ene Rasmussen.jpeg
Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

I samarbejde med:

Undervisere