Co-creation med Børn og Unge

Er dit indhold rettet mod børn og unge? Hvis du gerne vil forstå målgruppen og få de nødvendige redskaber til at involvere dem i din kreative proces, så skal du være med, når Den Danske Filmskole inviterer til kurset ‘Co-creation med Børn og Unge’ i samarbejde med Danmarks Radio. Her får du bl.a. indsigt i konkrete metoder til rekruttering og rammesætning, så målgruppens ideer og input kan skabe en reel forandring i måden, du arbejder på, og som dermed sikrer, at du bliver relevant for den.

At skabe indhold til børn og unge er en svær disciplin, da netop disse målgrupper konstant er under forandring. På dette kursus får du en grundig indføring i, hvad der kendetegner de forskellige aldersgrupper, og hvordan du arbejder med dem.

Vi fylder din rygsæk med værktøjer, metoder og procesdesigns, som gør det muligt for dig at styre og facilitere co-creation i relation til dit projekt og den målgruppe, som du skaber indhold til. Du får vores bedste tips og tricks til at få adgang til målgruppen og indsigt i, hvilke konstellationer der fungerer godt og mindre godt.

Desuden giver kurset dig mulighed for at arbejde med den forandring af mindset, som reel samskabelse med målgruppen kræver. Og så får du masser af muligheder for at afprøve teorierne i praksis. Vi får både besøg af producenter, som selv har været igennem processen, og vi har naturligvis også målgruppen på besøg flere gange.

Kurset afvikles på Filmskolen den 31/10, 1/11, 06/11, 07/11, 08/11 og 14/11.

Program:

Modul 1: Hvorfor og hvordan?

Dag 1: Målgruppe og mindset

  • Hvordan involverer du? Hvad kan det gøre? Hvem er målgruppen?
  • Gæster og case: Producent Asser Bo Paludan om involvering af børn og unge på DR1’s julekalender ”Tidsrejsen II” og fiktionsserien 'Salsa'.

Dag 2: Metoder og værktøjer

  • Hvordan bygger du din proces op?
  • Gæster og case: live eksempel med målgruppen.
Modul 2: Hands on

Dag 3: Byg din egen case

  • Arbejde med og udvikling af session, tjeklisten, rekrutteringsværktøjer.
  • Gæster: fagligt indspark.

Dag 4: Session med målgruppen

  • Hands on med co-creation, din egen session.
  • Gæster: børn og unge fra hele Danmark.

Dag 5: Feedback

  • Arbejde med børne- og ungefeedback, forankring i case.
  • Gæster: Fagligt indspark.
Modul 3: Det internationale perspektiv og næste skridt

Dag 6

  • Hvad gør du herfra?
  • Gæster udefra: TBA.

Hvad lærer du?

  • Interview af børn og unge.
  • Metoder til involvering.
  • Hvordan du forankrer inputs fra målgruppen.
  • Facilitering.
  • Rekruttering.
  • Procesdesigns til facilitering af workshops.

Hvem er kurset for?

Arbejder du med børn og unge? Og har du projekter, hvor du skal engagere og motivere dem inden for dit indholdsfelt? Så er dette kursus skræddersyet til dig og resten af dit team.

Ansøgningsproces

Du bedes sende en kort ansøgning til efteruddannelsen@filmskolen.dk. Derudover skal du ansøge med et konkret projekt, som du ønsker at udvikle i samarbejde med børne- eller unge målgruppen. Hvis du som ansøger allerede er i gang med et projekt, kan dette bruges. Desuden kan kurset søges i par, og man er derved sikret at komme til at samarbejde.

For yderligere spørgsmål, kontakt

Ene Rasmussen.jpeg
Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

I samarbejde med

Mød: